Printed from Frihetlig.org : http://www.frihetlig.org/

    Nettsted mot stat, kapital og lønnsarbeid

Avansert søk

 

Prosjekter:


News From Nowhere
newsfromnowhere.
frihetlig.org



Bokcaféen Jaap
van Huysmanns Minde

jaap.frihetlig.org



Tidsskriftet Lønnsslaven
slaven.frihetlig.org



Industrial Workers
of the World (IWW)

iww.frihetlig.org



Anarkistiske Gule Sider
gulesider.frihetlig.org


Under konstruksjon:


Denne websiden er bragt til deg ved hjelp av dadaIMC og subvert.info
Rapporter feil og mangler til admin(at)frihetlig.org


Nyheter :: Diverse
Libertære Socialister København fordømmer politiets masseanholdelse
19 des 2009
Den nyligt stiftede organisation Libertære Socialister gik lørdag d. 12. december sammen med søsterorganisationerne Motmakt fra Norge og Syndikalistiska Ungdomsförbundet fra Sverige med i den store folkelige klimademonstration "System Change, Not Climate Change" for et bedre klima og en mere retfærdig verden. De tre organisationer havde arrangeret en fælles fredelig blok, som var anmeldt til og havde fået tilladelse fra politiet. Alle deltagerne i denne blok var blandt de mange hundreder uskyldigt tilbageholdte efter politiets knibtangsmanøvre. Ingen i denne gruppe, eller blandt alle de andre anholdte, var voldelige eller udøvede nogen form for hærværk, ganske som vores indkaldelse havde indskærpet, at vi krævede, at deltagende i vores blok overholdt det fredelige kodeks.

Vi i Libertære Socialister København finder, at der har været en stigende tendens til, at regeringen vedtager borgerrettighedsindskrænkende lovgivning, som politiet gladeligt udnytter til at tilbageholde fredelige mennesker, der ikke bryder loven. Det er en tendens, vi i Libertære Socialister København på det kraftigste fordømmer. Vi fordømmer tillige politiets aktion, der i vores øjne ganske tydeligt var planlagt på forhånd og er udtryk for en kold strategisk overvejning fra polititoppens side, som intet har at gøre med at fange voldelige elementer eller hærværksmagere.

LS Kbh mener, at når Per Larsen på landsdækkende fjernsyn siger, at det var en gave til resten af demonstrationen, viser det blot, hvilken foragt for basale rettigheder, politiet udviser. Det er ikke en gave for nogen at anholde og behandle fredelige mennesker på en så brutal måde. Folk sad på den kolde asfalt i mange timer og har stadig mén efter episoden. Mange måtte tisse i bukserne, fordi de blev nægtet adgang til et toilet, og flere kollapsede simpelthen af det. Politiet nægtede at lytte til, at folk havde skader, der gjorde det værre at sidde bagbundet i så mange timer, og situationen var generelt helt håbløs.

Libertære Socialister København mener, at det er skammeligt, at den slags kan ske i et land, der bryster sig af at være et demokrati, hvor man kerer sig om menneskerettighederne. Vi opfordrer alle til at fordømme politiets aktion og politikernes ensidige støtte til politiet. Alle partierne, undtagen Enhedslisten, støttede politiets absurde anholdelse af uskyldige mennesker.

Libertære Socialister København opfordrer til, at folk fordømmer politiets overgreb mod fredelige mennesker og statens angreb på basale borgerrettigheder. Vi opfordrer folk til at aktionere imod politistatsmetoderne. Vi opfordrer alle, der har været udsat for statens voldsapparat, til at klage over politiets mishandling og vise solidaritet med fangerne! RUSK og Krim tilbyder retshjælp til alle, der har været ofre for politiets krænkelser af vores demokratiske rettigheder - ytringsfriheden og den frie forsamlingsret.

Nærmest hele det parlamentariske politiske spektrum støtter op om politiets magtmisbrug, og det viser ifølge LS Kbh, hvor fjern den politiske magtelite er fra folket, og hvor ligeglade de er med folkets frihed og ret.

LS Kbh mener, at Danmark befinder sig på en glidebane med slutdestination politistat. Vi - samvittighedsfulde arbejdere og indbyggere i Danmark - må handle nu for at stoppe politikernes og politiets undertrykkelses-projekt.

Libertære Socialister København,
Email: kbh (at) libsoc.dk
Se også:
http://libsoc.dk/kbh/
Relaterte artikler:
Personlig beretning fra 12. decembers anholdelser

Kommenter denne artikkelen | Send denne artikkelen i epost | Utskriftsvennlig format